Fire motivationer i menneskelig design: håb, frygt, begær, behov

Fire motivationer i menneskelig design: håb, frygt, begær, behov

Det primære sundhedssystem er det mest inkorporerede lag af Human Design. Mens Type og Strategy giver dig mekanikken i, hvordan du bevæger dig gennem verden, giver PHS dig kroppens egen intelligens. Det dækker over, hvad du spiser, hvor du trives, hvordan du ser, og hvad der driver dig. Af disse fire søjler er motivationen motoren. Det er kraften, der får dig ud af sengen om morgenen, den stille strøm under enhver beslutning.

Inden for PHS er der fire motiver: Håb, Frygt, Begær og Behov. Det er ikke personlighedstræk, du vælger fra en menu. De er mekaniske træk ved dit design, og hver enkelt trækker dig i en anden retning.

PHS-rammen

Inden man ser på motivationerne individuelt, hjælper det at se, hvor de sidder. Det primære sundhedssystem har fire sammenkædede komponenter.

Seks fordøjelsestyper beskriver, hvordan din krop behandler mad, og hvad den faktisk kræver. De seks handler ikke kun om smag. De taler om miljøkvaliteten af ​​det, du spiser, lyset, temperaturen, dets livlighed.

Miljø fortæller dig de fysiske, energiske og sociale forhold, hvorunder din biologi fungerer på sit højeste. Det er ikke stræben efter. Det er det rum, din krop genkender som et hjem.

Perspektiv er den linse, hvorigennem du modtager information. Der er flere perspektiver, og dit bestemmer, hvad du filtrerer efter, og hvad der forbliver usynligt for dig.

Motivation er drivkraften. Det er det, der får dig til overhovedet at handle.

En person kan kende deres type, følge deres strategi, spise korrekt for deres fordøjelse, sidde i de rigtige omgivelser og stadig føle sig fastlåst. Ofte er den manglende brik motivation. De forsøger at handle ud fra en drift, der ikke er deres.

Håb

Håbet er pilen opad. Den peger mod fremtiden og spørger: "Hvad er muligt?" Håbet er det, der trækker dig ud af nuet og ind i en horisont. Det er ikke det samme som optimisme. Optimisme er en historie, du fortæller dig selv. Håbet er mekanisk. Det er erkendelsen af, at der er et sted at tage hen.

I en krop viser håbet sig som en subtil opstramning i brystet, når det liv, du lever, er for lille. Det er også det, der giver dig mulighed for at tage et skridt, når der ikke er garanti for fast grund.

Håb uden jordforbindelse bliver fantasi. I PHS virker håbet bedst, når det understøttes af et klart miljø og en fordøjelse, der nærer snarere end udtømmer. Aspiration er et kropsprojekt, ikke et sindprojekt.

Frygt

Frygt er pilen nedad. Det peger på, hvad der er bag dig, under dig, hvad der kunne tage dig ud. Frygt er ikke et problem at overvinde. Det er en sensor. Det er kroppens tidlige varslingssystem, og det forsøger at holde dig i live.

Den fejl, de fleste mennesker begår med frygt, er at behandle det som et psykologisk problem, der skal overskrides. I Human Design er frygt information. Når du er i det forkerte miljø, vil frygt aktiveres. Når du lever imod din strategi, vil frygt aktiveres. Følelsen er ikke en fejl. Det er data.

Det sunde forhold til frygt er ikke tapperhed. Det er tillid. Når dit design bliver levet korrekt, bliver frygten stille. Det forsvinder ikke. Den holder op med at skrige, fordi der ikke er noget at skrige over.

Ønske

Begær er pilen, der peger udad, mod det, der endnu ikke er dit. Det er smagen i munden, lysten, trækket. Begær er det, der får dig ind i rummet i første omgang. Det er forfølgelsens motor.

I Human Design har begær et blandet ry, fordi så mange centre er bundet til at ville. Men i PHS er begær en legitim motivation. Det virkelige spørgsmål er, om dit ønske er dit eller lånt.

Lånt begær er at ville det, dine forældre ønskede for dig, hvad din kultur fortæller dig at ville, hvad din partner