Af de tre korsfamilier i Human Design er Juxtaposition Cross det mest skæbnesvangre. Hvor højrevinkelkorset bærer en personlig skæbne, og venstrevinklen
Tænkningens sidestillingskors
Vinklen: Fixed Fate
Af de tre korsfamilier i Human Design er Juxtaposition Cross den mest skæbnesvangre. Hvor højrevinkelkorset bærer en personlig skæbne, og venstrevinkelkorset bærer en transpersonlig karma, bærer juxtapositionskorset en fast skæbne - et formål, der er fastlagt, ubevægeligt og skal gennemarbejdes. Personen valgte ikke denne opgave og kan ikke tale sig ud af den. Det kommer som et faktum, og hele livet er mødet med det faktum.
Selve sammenstillingen refererer til mødet mellem de bevidste (personlighed) og ubevidste (design) sole. Disse to kræfter står side om side, spejler hinanden og dominerer ikke. Livet leves i spændingen og anerkendelsen mellem dem. Her er mindre plads til genopfindelse end i de andre vinkler; arbejdet er at fixe noget i det kollektive felt, ikke at forfatter noget nyt.
Livstema: Presset for at vide
Personlighedssolen i Port 61 – Indre Sandhed, Mysteriets Port – forankrer dette kors i det dybeste lag af bevidsthed. Port 61 sidder på toppen af hovedcentret og bærer selve eksistensens pres: impulsen til at trænge ind i mysteriet, at vide, hvad der er skjult, at røre ved kilden. Det er sfinksens port, og dens tema er det lange, tålmodige opgør med det ukendte.
For en person, der bærer det sidestillede tankekors, er sindet det skæbnesvangre instrument. Tænkning er ikke en hobby eller et erhverv; det er formålets køretøj. Presset for at forstå er ubarmhjertigt, og livet arrangerer sig igen og igen omkring øjeblikke, hvor sandheden skal ses i øjnene - nogle gange som åbenbaring, nogle gange som krise, altid som anerkendelse.